Erhvervsejendomme i over 100 år
  • H.C. Andersens Boulevard
  • Kristianiagade
  • Jorcks Passage
1 2 3

Ny direktør hos Jorcks Ejendomsselskab

Selskabets direktør siden 2010, Ole Danielsen, har valgt at gå på pension og ejendomsselskabet har derfor ansat Bjarke Bendix Cloos som ny direktør. Bestyrelsen har haft god tid til at forberede direktørskiftet og til at sikre kontinuitet i selskabets ledelse, hvilket bl.a. indebærer at Ole Danielsen i en periode fremover står til rådighed for den nye direktør og på selskabets generalforsamling den 22. april 2021 er blevet indvalgt i bestyrelsen. Den nye direktør, Bjarke Cloos, tiltrådte i selskabet medio april og har nu overtaget ansvaret for selskabets daglige drift. Bjarke Cloos er 54 år, og har en HD i regnskabsvæsen og økonomistyring, som efterfølgende er overbygget med en Executive MBA på CBS. I de seneste 20 år har han udelukkende arbejdet indenfor ejendomme, heraf de sidste 9 år som Head of Direct Real Estate Denmark i Aberdeen Standard Investments med det overordnede ansvar for alle danske aktiviteter indenfor ejendomme i dette regi. Bestyrelsesformand Steen Nielsen udtaler: ”Det har været lidt af en rejse som selskabet, sammen med Ole, har været på siden Ole’s tiltrædelse som direktør tilbage i sommeren 2010. Ole har følt det som et stort privilegium at have haft ansvaret for ejendomsselskabet, hvor det har været muligt at følge alle vores mange gode lejere og faste samarbejdspartnere tæt igennem alle årene. Ole har mødt og talt med stort set alle og har sat stor pris på det tætte samarbejde, der kendetegner Jorcks Ejendomsselskab som ejendomsejer og udlejer. Vi er meget tilfredse med, at stafetten er givet videre til Bjarke, som helt klart vil være med til at videreudvikle ejendomsselskabet, således at ejendomsselskabet fortsat vil være et attraktivt selskab at samarbejde med og være lejer hos.” Direktør Bjarke Cloos udtaler: ”Jeg ser meget frem til at fortsætte det gode samarbejde med alle omkring ejendommene, i den ånd som Ole Danielsen har praktiseret gennem det seneste årti. Jorcks Ejendomsselskab er kendt for en meget høj lejertilfredshed og en næsten fuldt udlejet portefølje af attraktive ejendomme i det centrale København. Det er eftertragtede lejemål, men også en portefølje, hvor der altid er udviklingsmuligheder. Dem vil vi fortsat forfølge.”

Tilbage 22-04-2021

Ønsker du at høre mere om vores ejendomme generelt og andre ledige lejemål?

Ring på telefon 33 14 47 58
– eller indtast navn og telefon,
så ringer vi hurtigst muligt tilbage

Ja tak - ring mig op
Ved at kontakte os accepterer du, at dine oplysninger vil blive gemt i vores backend og CRM-system. Læs mere i vores persondatapolitik.