Erhvervsejendomme i over 100 år
  • H.C. Andersens Boulevard
  • Kristianiagade
  • Jorcks Passage
  • Jorcks Passage - tagterrasse
1 2 3 4

Privatlivspolitik for Jorcks Ejendomsselskab

Aktieselskabet Reinholdt W. Jorck, CVR-nr. 53 38 50 28 (herefter Jorcks Ejendomsselskab) er dataansvarlig for de oplysninger, vi behandler om dig, der kontakter eller på anden måde interagerer med Jorcks Ejendomsselskab, og vi sørger for, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen. 

Kontaktoplysninger

Hvis du ønsker at kontakte os angående vores behandling af dine personoplysninger, kan du gøre det på: 

Jorcks Ejendomsselskab
Jorcks Passage 1A, 1.
1162 København K
E-mail: info@jorck.dk
Telefon: +45 3314 4758

Behandling af personoplysninger

Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Jorcks Ejendomsselskab behandler dine personoplysninger. Vi behandler kun oplysninger om dig, hvis de er nødvendige og har et formål, og vi behandler altid dine personoplysninger fortroligt. 

Datasikkerhed

Vi har truffet passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre dine oplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse eller uautoriseret adgang. Vi sikrer, at behandlingen kun kan finde sted, når alle databeskyttelsesprincipper er opfyldt. 

Vi holder data ajour

Du kan benytte kontaktoplysningerne ovenfor til at meddele os dine ændringer, så sørger vi for opdatering. Hvis vi selv bliver opmærksomme på, at dine personoplysninger ikke er korrekte, opdaterer vi oplysningerne og giver dig meddelelse herom. 

Hvor kommer dine personoplysninger fra 

Vi indsamler personoplysninger om dig på forskellige måder, herunder eksempelvis: 

  • Ved at du selv afgiver oplysninger, herunder i forbindelse med at du søger et lejemål, udfylder formular på hjemmesiden, besvarer et spørgeskema eller at du på anden måde kommunikerer med os.
  • For at sikre entydig identifikation af tegningsberettigede for selskaber, slår vi op i offentlige databaser.
  • Ved brug af cookies på vores hjemmeside.
  • Ved at du kommenterer på os eller følger os på sociale medier.

Nedenfor kan du se, på hvilket grundlag vi behandler dine oplysninger, til hvilket formål, og i hvor lang tid vi opbevarer dem.

Hjemmesidebesøgende 

Når du besøger vores hjemmeside, behandler vi oplysninger om dig, for at sikre optimal drift af vores hjemmeside. Vi behandler følgende oplysninger om dig: 

  • IP-adresse og cookies 
  • Oplysninger, der fremgår af en kontaktformular, såsom navn, telefonnummer og e-mail

Vi behandler personoplysninger om dig med følgende formål:

  • At registrere oplysninger til brug for kontakt
  • For at sikre optimal drift af vores hjemmeside

Vi behandler oplysningerne på følgende behandlingsgrundlag:

  • Du har givet samtykke via cookiebanner (databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra a)
  • Vores legitime interesse, som er at kunne administrere vores hjemmeside, samt kontakte dig hvis du har udfyldt kontaktformularen (databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra f)

Hvad er en cookie?: 

En cookie er en lille datafil, som bliver gemt på din computer, tablet eller mobiltelefon. En cookie er ikke et program, der kan indeholde skadelige programmer eller virus.

Cookies kan være nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Som en del af vores service anvender vi cookies til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

Du kan altid læse mere om vores cookies på vores hjemmeside, hvor du også kan redigere dit samtykke. 

Du kan læse nærmere om hvornår cookies slettes, via vores cookiebanner. 

Kontakt og service 

Når du henvender dig til os pr. mail, telefon, kontaktformular på hjemmesiden eller pr. almindeligt brev, behandler vi følgende oplysninger om dig:

  • Dine kontaktoplysninger samt indholdet af din henvendelse.

Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er, at vi gerne vil yde dig en god service og behandle din henvendelse. 

Vi behandler disse oplysninger på følgende behandlingsgrundlag: 

  • Vi behandler dine oplysninger for at kunne yde dig en service i forbindelse med en kontrakt (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b)
  • Vi behandler dine oplysninger ud fra en legitim interesse i at kunne besvare dine spørgsmål og eventuel indgå en uddybende samtale for at kunne afdække dine behov (databeskyttelsesforordningens art 6, stk. 1 litra f)

Dine personoplysninger slettes, når formålet med opbevaringen ikke længere er til stede. Dette vurderes konkret ud fra den specifikke henvendelse og henvendelsens karakter. Vi behandler dine personoplysninger, så længe vi har en korrespondance med dig. Når korrespondancen er afsluttet, og indholdet af denne ikke giver anledning til yderligere handling, slettes dine oplysninger. 

Udlejning 

Når vi udlejer et lejemål til dig, behandler vi følgende oplysninger om dig: 

  • Navn, e-mail, telefonnummer, adresse, CVR-nummer, beboernummer, kontooplysninger og lignende

Formålet med behandlingen af dine oplysninger er at varetage og administrere lejeforholdet. 

Vi behandler disse oplysninger på følgende behandlingsgrundlag: 

  • Vi behandler dine oplysninger baseret på opfyldelse af en kontrakt eller en anmodning forud for indgåelse af en kontrakt (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b)
  • Behandling sker på baggrund af en retlig forpligtelse (databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra c).
  • Behandling sker på baggrund af en legitim interesse (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f)
  • Eventuelt kan der ske behandling på baggrund af et samtykke (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a)

Oplysninger indsamlet i forbindelse med udlejningen vil som udgangspunkt blive slettet, når vi har leveret den ydelse, du har lejet, medmindre der foreligger en konkret grund til at gemme oplysningerne i et længere tidsrum.

Vi skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som udlejningen vedrører. Heri kan der indgå personoplysninger som vil blive slettet samtidig med regnskabsmaterialet. 

Sociale Medier 

Når du liker og / eller følger os på sociale medier, behandler vi følgende oplysninger om dig:

  • Navn, likes og kommentarer 

Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er at holde interesserede følgere opdaterede på bl.a. opkøb/salg, nyheder, opmærksomhedspunkter mv. 

Vi behandler personoplysninger på følgende behandlingsgrundlag: 

  • Vores interesse i markedsføring samt forbedring af vores hjemmeside og produkt (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f)

LinkedIn 

Vi er fælles dataansvarlige med LinkedIn for de oplysninger om dig, der indsamles, når du besøger vores side. Det betyder at vi sammen med LinkedIn skal fordele og fastlægge ansvaret for at overholde lovgivningen omkring behandlingen af dine personoplysninger.

Du kan finde vores aftale om fælles dataansvar her: https://legal.linkedin.com/pages-joint-controller-addendum

Hvis du ikke har en profil på LinkedIn, indsamles der oplysninger om din enhed, lokation/geodata og oplysninger om din adfærd på LinkedIn og udenfor LinkedIn, eks. besøg på hjemmesider.

Hvis du har en profil på LinkedIn, indsamles der også oplysninger, som du har givet tilladelse til i forbindelse med oprettelse af din profil såsom reaktioner, kommentarer og delinger, du og andre foretager. 

Vi modtager kun de oplysninger, som du selv sender til os i form af din henvendelse, like eller kommentar. Herudover modtager vi anonyme statistiske oplysninger om brugerne fra LinkedIn, via en funktion kaldet LinkedIn Page Analytics. 

Hvis du ønsker at slette dine oplysninger hos LinkedIn, skal du slette din profil. Hvis du sletter din profil, betyder det også, at dine opslag, billeder og oplysninger bliver slettet. Har du spørgsmål til LinkedIn Page Analytics, skal du kontakte LinkedIn. 

Facebook 

Vi er fælles dataansvarlige med Meta for de oplysninger om dig, der indsamles, når du besøger vores sider på Facebook. Det betyder, at vi sammen med Meta skal fordele og fastlægge ansvaret for at overholde lovgivningen omkring behandlingen af dine personoplysninger.

Du kan finde vores aftale om fælles dataansvar her: https://www.facebook.com/legal/controller_addendum

Meta anvender Insights på Facebook for at indsamle statistiske oplysninger om besøgendes adfærd på siden, herunder alder, køn, parforholdsstatus, arbejde, livsstil, interesseområder, oplysninger om køb og geografiske oplysninger. Til dette formål har Meta placeret cookies på din enhed, når du besøger Facebook. Hver cookie indeholder en unik identifikationskode, som forbliver aktiv i en periode af to år, medmindre de bliver slettet før udløbet af denne periode. Meta modtager, gemmer og behandler dine personoplysninger gennem disse cookies. Vi modtager aggregerede resultater af disse oplysninger. Du kan læse mere om Facebooks brug af cookies her:  https://m.facebook.com/policies/cookies/

Vi videregiver ikke oplysninger om dig, som vi modtager fra Meta. Meta kan dog videregive oplysninger om dig til tredjeparter. Du kan læse mere om dette under punktet ”hvordan deles disse oplysninger” i deres Privacy Policy.  

Hvis du ønsker at slette dine cookies, kan du se hvordan via vores Cookiebanner, eller du kan kontakte Meta. 

Meta behandler oplysninger om dig, også selvom du ikke har en konto hos dem. Du kan læse mere om dette her: Metas politik om beskyttelse af personlige oplysninger – Sådan behandler og bruger Meta brugerdata | Center for privatindstillinger (facebook.com)

Brug af billeder 

Vi offentliggør harmløse billeder, som ikke specifikt har fokus på enkelte personer, på internettet, hvis vi vurderer, at billedet har en positiv virkning på omverdenens opfattelse af os, enten som arbejdsplads, som samarbejdspartner eller i andre sammenhænge. Vi betragter dette som en legitim interesse (databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra f).  

Hvis du aktivt skal deltage i markedsføring, videos eller andre salgsfremstød i samarbejde med os, vil vi sikre os at dette sker på baggrund af et samtykke fra dig (databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra a) eller via en modelkontrakt (databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b).

Billeder bliver slettet, hvis vi vurderer, at de ikke længere tjener deres formål, hvis en kontrakt om brugen af billedet er udløbet, eller hvis du trækker dit samtykke tilbage. Du har også altid mulighed for at gøre indsigelse i vores brug af billeder, hvoraf du fremgår. 

Leverandører og samarbejdspartnere

Når vi indgår aftaler med leverandører eller andre samarbejdspartnere, er det nødvendigt for os at behandle personoplysninger om kontaktpersoner. Vi behandler typisk følgende typer af oplysninger

  • Navn, e-mail, telefonnummer, stilling & CVR-nr. Enkeltmandsvirksomheder 

Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er at efterleve vores forpligtelser i henhold til aftalen samt sikre nem kommunikation. 

Vi behandler disse oplysninger på følgende behandlingsgrundlag: 

  • Vi behandler dine oplysninger i forbindelse med en kontrakt (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b)

Oplysninger indsamlet i forbindelse hermed vil som udgangspunkt blive slettet, når aftalen er opfyldt, medmindre der foreligger en konkret grund til at gemme oplysningerne i et længere tidsrum, fx en garantiperiode, eller hvis der opstår et behov for at reklamere. 

Vi skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som købet eller salget vedrører. Heri kan der indgå personoplysninger, som vil blive slettet samtidig med regnskabsmaterialet. 

TV-overvågning

Vi foretager tv-overvågning ved de fleste af vores ejendomme med henblik på at forebygge og opklare kriminalitet. Det er markeret med skiltning de steder, hvor kameraerne er placeret. Vi kan i den sammenhæng behandle personoplysninger om dig. 

Vi behandler følgende personoplysninger: 

  • Film/ billeder af dig 

Formålet er at sikre tryghed i og omkring vores udlejningsboliger, samt sikre mod kriminalitet. 

Vi anvender behandlingsgrundlaget legitim interesse, da vi ønsker at skabe tryghed omkring vores udlejningsboliger (databeskyttelsesforordningens art. 6, litra f).

Vi opbevarer overvågningsvideos i maksimum 30 dage, medmindre konkrete forhold gør det nødvendigt at opbevare oplysningerne i længere tid.

Rekruttering 

Hvis du søger en stilling ved os, vil vi behandle de oplysninger, som fremgår af din ansøgning, CV og andre medsendte dokumenter. Det er ikke nødvendigt, at du skriver CPR-nummer. 

Formålet med at behandle personoplysninger om dig i rekrutteringsprocessen er at vurdere, om du er en kvalificeret kandidat til en ledig stilling hos os. 

Vi behandler dine almindelige personoplysninger på følgende behandlingsgrundlag: 

  • På baggrund af vores legitime interesse, som er at vurdere dine kvalifikationer og kompetencer i forhold til den opslåede stilling (databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra f). 
  • Hvis vi indhenter referencer fra en eller flere af dine tidligere arbejdsgivere og kolleger, registrerer vi oplysningerne, som vi har modtaget. Dette bliver gjort på baggrund af en legitim interesse i at få verificeret, at du er den rigtige kandidat til stillingen (databeskyttelsesforordningen art 6, stk. 1, litra f).

Hvis vi i forbindelse med rekrutteringen behandler CPR-nummer, sker det på følgende behandlingsgrundlag: 

  • Behandlingen af CPR-nummer sker alene, hvis du selv har afgivet det i forbindelse med ansøgningen eller CV’et. Vi behandler CPR-numre for at kunne forsvare eller gøre et eventuelt retskrav gældende (databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 4, jf. § 7, stk. 1 og databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2 litra f).

Hvis du fremsender personoplysninger af følsom karakter, behandler vi disse på følgende retsgrundlag:

  • en legitim interesse, som er en vurdering af et fremtidigt samarbejde. Oplysningerne kan ligeledes behandles med henblik på fastlæggelse af eller forsvar ved et eventuelt retskrav vedrørende rekrutteringsprocessen (databeskyttelsesforordningens 6, stk. 1, litra f og c samt art. 9, stk. 2, litra f).

Ansøgning og bilag kan gemmes i op til 6 måneder, efter rekrutteringsprocessen er afsluttet, hvorefter dine oplysninger vil blive slettet. Formålet med opbevaring efter endt rekrutteringsforløb er at sikre interesser i tilfælde af eventuelle indsigelser om diskrimination, forskelsbehandlinger o. lign. under rekrutteringsprocessen.

Uopfordrede ansøgninger slettes som udgangspunkt med det samme.

Ønsker vi at gemme din ansøgning med bilag, med henblik på mulig fremtidig ansættelse, vil dette ske på baggrund af dit samtykke (databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra a). 

Efter databeskyttelsesreglerne har du ret til at få oplyst, om meddelelse af personoplysninger er lovpligtigt eller et krav, der skal være opfyldt for at indgå en kontrakt, om du har pligt til at give personoplysningerne og de eventuelle konsekvenser af ikke at give sådanne oplysninger. 

Vi bemærker i den forbindelse, at det følger af helbredsoplysningsloven, at en lønmodtager inden ansættelsen af egen drift eller på spørgsmål derom fra arbejdsgiveren skal oplyse, om lønmodtageren er bekendt med at lide af en sygdom eller har symptomer på en sygdom, som vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. Derudover bemærkes det, at hvis du bliver tilbudt ansættelse, skal vi bruge visse personoplysninger om dig til at udarbejde din ansættelseskontrakt, herunder bl.a. dit navn og din adresse, jf. bestemmelserne i ansættelsesbevisloven. Hvis du ikke ønsker at give de oplysninger, du er forpligtet til at give i overensstemmelse med helbredsoplysningsloven, og de oplysninger, der er er nødvendige for, at der kan udarbejdes en ansættelseskontrakt, vil det ikke være muligt at tilbyde dig ansættelse.

Videregivelse af oplysninger

Vi benytter eksterne leverandører/samarbejdspartnere til opbevaring og behandling af oplysningerne. Når vi benytter en databehandler, har vi indgået en databehandleraftale med dem. De behandler derfor udelukkende personoplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til deres egne formål.

Vi prioriterer leverandører fra EU, samt fra tredjelande, som EU Kommissionen har godkendt ift. beskyttelsesniveauet omkring personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningen art. 45. 

Hvis ikke der kan sikres et overførselsgrundlag som følge af en tilstrækkelighedsafgørelse foretaget af EU Kommissionen jf. databeskyttelsesforordningens art. 45, vil der være sikret et lovligt overførselsgrundlag efter de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningens kapitel V. Dette vil f.eks. være EU Kommissionens standardkontrakter jf. databeskyttelsesforordningen art. 46, stk. 2, litra c. 

I relevante tilfælde videregives personoplysninger til selvstændige datamodtagere, som f.eks., banker, inkasso, fragtfirmaer etc.

Dine rettigheder

Du kan ved henvendelse til kontaktoplysningerne øverst på siden:

  • få indsigt i dine personoplysninger
  • få berigtiget dine registrerede personoplysninger
  • få slettet personoplysninger om dig selv
  • få begrænset behandlingen af dine personoplysninger. 
  • få udleveret dine personoplysninger (dataportabilitet) mhp. at overflytte til en anden dataansvarlig
  • gøre indsigelse mod behandlingen, når den er baseret på vores legitime interesse (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f)

Hvis du giver samtykke til os, er dit samtykke frivilligt, og det har ingen konsekvenser for dig, hvis samtykke ikke gives, kun gives til enkelte punkter eller senere tilbagekaldes. Tilbagekaldelse af samtykket kan ske til enhver tid ved at benytte kontaktoplysningerne ovenfor. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger i tiden fra dit tidligere meddelte samtykke til tidspunktet for tilbagetrækningen.

Når du henvender dig med en anmodning om at gøre brug af ovenstående rettigheder, vil vi svare dig indenfor en måned. Hvis vi ikke kan imødekomme din anmodning, får du en begrundelse for det. 

For at gøre brug af dine rettigheder, eller hvis du har spørgsmål til ovenstående, kan du henvende dig til os. Vores kontaktoplysninger finder du øverst på siden. 

Hvis du efterfølgende er utilfreds med måden, hvorpå vi behandler dine oplysninger, har du ret til at indgive en klage til www.datatilsynet.dk.

Ønsker du at høre mere om vores ejendomme generelt og andre ledige lejemål?

Ring på telefon 33 14 47 58
– eller indtast navn og telefon,
så ringer vi hurtigst muligt tilbage

Ja tak - ring mig op
Ved at kontakte os accepterer du, at dine oplysninger vil blive gemt i vores backend og CRM-system. Læs mere i vores persondatapolitik.